Superligaens bedste angriber kommer på tavlen igen

Mathias Kvistgaarden i min optik Superligaens bedste angriber. Han har haft en del skadesproblemer igennem karrieren, men har i denne sæson vist, hvor højt niveauet er.

Han bidrager med meget, men han er en meget habil målscorer, hvilket hans 11 mål i 16 Superliga-kampe bevidner. I alle turneringer har han scoret 15 i 23 kampe – vel og mærke uden straffesparkstjansen.

De 15 mål er fordelt på 1.424 minutter (et mål pr. 94. minut).

Brøndby møder Vejle på udebane i hvad der ligner en nem kamp, men ikke nødvendigvis bliver det.

Vejle var det suverænt dårligste hold i efteråret med kun 6 point i 17 kampe, men skiftede træner i vinterpausen (målscore på 16-40!). De vandt så 1-0 på udebane imod Silkeborg i premieren.

Torsdag blev det meldt ud, at Brøndby er hårdt ramt af sygdom. Træner Frederik Birk og Daniel Wass, Mileta Rajovic, Filip Bundgaard og Marko Divkovic var ikke til stede i torsdagens træning, mens Nicolai Vallys måtte forlade træningen før tid.

Worst case kan det betyde, at de mange fravær kommer til at ramme Brøndby-holdet.

Omvendt kan et eventuelt fravær af Daniel Wass også betyde, at Mathias Kvistgaarden kan overtage straffesparkstjansen.

Jeg synes 2.50 er ganske fint på Kvistgaarden her.