Bryce Young får et nyt favoritvåben

Carolina Panthers QB Bryce Young havde en katastrofal rookie sæson i fjor, og han er nu under pres for at vise forbedring. Det hører dog med til historien, at han i sidste sæson ingen spillere havde at kaste bolden til og, at hans arbejdsbetingelser mildt sagt var elendige.

Sådan er det ikke helt længere. Panthers tradede sig i foråret til wide receiver Diontae Johnson fra Pittsburgh Steelers.

I Johnson får Panthers en af ligaens bedre WRs og en spiller, der er en veldokumenteret target hog. Johnson er tidligere blevet kritiseret for sine lidt for hyppige drops, men der er få spillere, der er bedre til at komme fri fra modstandernes forsvarsspillere end ham.

Under sin tid i Pittsburgh havde han altid en af ligaens højeste target shares på den gode side af de 25 %, og han var især Ben Roethlisberger´s foretrukne mål.

Han kommer ind på et Carolina-hold, hvor der ikke er meget konkurrence blandt pass catcherne, og jeg forventer, at Bryce Young kommer til at give ham rigtig mange targets i denne kamp. Diontae Johnson kan både gå dybt, men han er bedst i de korte og mellemdistance ruter, som også vil passe Young godt.

Derudover skal det nævnes, at Saints er pæne favoritter, så Panthers kommer nok til at være bagud her. Det vil tvinge dem til at kaste bolden mere.