Endnu en pointdeling i Juventus – AC Milan

Dette er primært et statsbaseret spil, men det er svært ikke at finde værdi i 3.30 på et uafgjort resultat mellem Juventus og AC Milan, som mødes lørdag aften i Torino.

Kampen kommer midt i et tæt program, og begge hold har meget vigtige Champions League-kampe i midtugen.

Det kan tænkes, at hvis kampen står uafgjort i slutfasen, så vil holdene ikke satse hele butikken for at hente en sejr.

Både Juventus og AC Milan kan klare sig nogenlunde fint med et enkelt point her.

Juventus har spillet utrolige 13/20 kampe uafgjort i Serie A og 2/6 i CL. De kommer næppe til at fortsætte med at spille halvdelen af deres kampe uafgjort i resten af sæsonen, men det er ikke helt tilfældigt.

AC Milan har spillet 7/19 uafgjort i Serie A og 0/6 i Champions League.

Begge deres indbyrdes opgør i 2024 endte 0-0, mens AC Milan den 3. januar vandt Super Cup-kampen i Saudi-Arabien med 2-1.

Ved den lejlighed var lukkeoddset på uafgjort 3.10.

Man kan også overveje et spil på 0-0 eller 1-1, da jeg ikke tror på mange mål her.

Juventus mangler både Dusan Vlahovic og Arkadiusz Milik på grund af skader, så midtbanespilleren Teun Koopmeiners startede på toppen i weekendens kamp imod Atalanta, som endte 1-1.

AC Milan mangler også deres faste angriber Alvaro Morata, som sidder ude med karantæne.

Der er rigtig mange ting, der peger på et uafgjort resultat i lørdagens topkamp på Allianz Stadium.